8 fradrag du måske glemmer

1) Servicefradrag

Op til 6.600 kr. kan fratrækkes, hvilket inkluderer rengøring, havearbejde, børnepasning, vinduespudsning osv. For at være berettiget skal betalingen for arbejdet udført i 2023 være foretaget senest den 28. februar 2024.

Bemærk at kun arbejdslønnen kan fradrages og ikke materialer. Bemærk at kontant betaling ikke kvalificerer til fradrag. Fradraget skal angives i rubrik 461.

 

2) Kørselsfradrag

Kørselsfradraget gælder for den afstand, som overstiger 24 kilometer dagligt mellem hjemmet og arbejde. Det er vigtigt at huske, at kørselsfradraget gælder uanset transportmiddel, om det så er bil, tog, bus eller cykel. Så længe den samlede afstand mellem hjem og arbejde overstiger 24 kilometer dagligt, kan du få kørselsfradrag.

Det er vigtigt at bemærke, at dette fradrag ikke automatisk inkluderes i din årsopgørelse for 2023. Du skal selv oplyse det til Skattestyrelsen, baseret på det faktiske antal dage, hvor du har transporteret dig til og fra arbejdspladsen. Du skal angive dette fradrag i rubrik 51.

 

3) Kost, logi og andet ved rejse i forbindelse med arbejde

For at kunne benytte dette fradrag er det afgørende, at din arbejdsgiver ikke har udbetalt den tilladte godtgørelse på 555 kr. om dagen. Når du er på rejse i forbindelse med arbejde, åbner der sig mulighed for at få fradrag for udgifter, der er knyttet til kost og logi.

For at kvalificere sig til dette fradrag skal man være på rejse i minimum 24 timer til et midlertidigt arbejdssted. Derudover kræves det, at afstanden fra ens normale bopæl til det midlertidige arbejdssted er tilstrækkeligt lang væk, så det ikke er muligt at rejse frem og tilbage hver dag og tilbringe natten hjemme.

Du kan opnå fradrag for diverse såsom en kop kaffe småudgifter eller en sandwich, men maksimalt 138,75 kr. pr. døgn, og det maksimale fradrag må være 30.500 kr. for hele året. For at angive dette fradrag skal beløbet indberettes i rubrik 53.

 

4) Undersøg dine pensionsindbetalinger

Det er vigtigt at kontrollere, at dine indbetalinger til ratepensionen ikke overstiger fradragsgrænsen på 60.900 kr. Dette kan forekomme, hvis du både har indbetalt via en arbejdsgiverordning og foretager private indbetalinger. Det kan også ske, hvis du i løbet af året har haft flere arbejdsgivere grundet jobskifte.

Når der sker en indbetaling via arbejdsgiveren, prioriteres denne indbetaling frem for en privat indbetaling. Dette betyder, at det er de private indbetalinger, der reguleres, hvis der er blevet betalt for meget. Hvis grænsen overskrides, vil du automatisk blive beskattet af det overskydende beløb.

Du har mulighed for at flytte det overskydende beløb til eksempelvis en fradragsberettiget livrenteordning. Alternativt kan du også beslutte dig for at få det overskydende beløb tilbagebetalt, hvilket vil medføre, at du ikke opnår fradrag for pensionsindbetalingen. Det anbefales at kontakte enten din bank eller dit pensionsselskab for nærmere vejledning og assistance. Du tjekker indbetalingerne til din pension i rubrik 24.

 

 

5) Fradrag på privat gæld eller gæld i en ejerforening

Hvis du har optaget et privatlån, har du ret til fradrag for renterne. Ud over renterne kan du også opnå fradrag for stiftelsesprovision, såfremt lånets løbetid er under to år og hvis stiftelsesgebyret udgør højst 2,5 % af lånebeløbet. Der gælder dog særlige regler, hvis provisionen overstiger denne grænse på 2,5 %.

I tilfælde af, at du bor i en lejlighed og deltager i et fælleslån i ejerforeningen, vil renteudgifterne ofte ikke blive rapporteret automatisk. Det er derfor vigtigt, at du selv sørger for, at indberette disse renteudgifter. Dog er det en forudsætning, at du som låntager hæfter direkte for gælden overfor långiveren. Du indberetter det i rubrik 44.

 

 

6) Børne- og underholdsbidrag

Når det kommer til børne- og underholdsbidrag, bliver dette kun automatisk rapporteret til Skattestyrelsen, hvis ordningen administreres gennem det offentlige. Mange fraskilte personer vælger dog at indgå bindende aftaler om børne- og underholdsbidrag på egen hånd.

I disse tilfælde er det den enkeltes ansvar at sørge for, at fratrække det bidrag der er fradragsberettiget på deres årsopgørelse. Det er vigtigt at huske, at af det samlede årlige børnebidrag, er de første 2.064 kr. ikke fradragsberettiget. Du kan indberette fradraget i rubrik 56.

 

 

7) Har du lagt dit lån om i 2023?

Har du omlagt lån i forbindelse med rentestigningerne i 2023? Når man omlægger et realkreditlån er det typisk nødvendigt, at stille en bankgaranti. Der påløber en garantiprovision, som betales til banken og kan fratrækkes i skat.

Det skal dog bemærkes, at dette beløb ikke altid automatisk bliver rapporteret til Skattestyrelsen. Det samme gælder for eventuelle stiftelsesprovisioner, hvor lånets løbetid er under 2 år, f.eks. i forbindelse med omlægning eller en eventuel byggekredit.

Hvor meget din eventuelle garantiprovision eller stiftelsesprovision er, kan findes i dine lånedokumenter, og beløbet skal indberettes som et negativt tal under rubrik nummer 44. Det anbefales, at man skriver til sin bank, inden der foretages ændringer.

 

 

8) Sommerhusudlejning

Hvis du udlejer dit sommerhus gennem et udlejningsbureau, er der en skattefri bundgrænse på 44.500 kr. Normalt vil udlejningsbureauet indberette den samlede lejeindtægt. Hvis lejeindtægten overstiger bundgrænsen, vil der blive pålagt kapitalindkomstskat af 60 procent af det beløb, der overstiger bundgrænsen.

Hvis du derimod udlejer privat, er bundgrænsen 12.200 kr. Dog vil bundgrænsen for udlejning igennem et bureau stadig gælde, hvis du udlejer både gennem bureau og privat, men 60 procent af enhver privat lejeindtægt vil være skattepligtig.

Hvis du har brug for hurtig revisor hjælp til at assistere med regnskabet for sommerhusudlejningen, kan vi tilbyde en skarp pris på 2.995 kr.

 

 

Andre råd og information om skattestyrelsens digitale stopklodser:

Skattestyrelsen anvender digitale sikkerhedsforanstaltninger, der aktiveres ved indtastning af usædvanlige oplysninger. Dette gøres for at forhindre væsentlige fejl. Typisk vil det være befordringsfradraget, rejsefradraget og fradraget for dobbelt husførelse, der udløser de fleste af disse, hvilket kan medføre midlertidig lukning af årsopgørelsen, indtil man har været i kontakt med Skattestyrelsen.

Hvis du skylder penge til skat anbefales det, at betale beløbet hurtigst muligt, hvis du alligevel har pengene stående. Dette skyldes, at renten på restskat er på 5,5% p.a. og beregnes fra den 1. januar 2024 og indtil man har betalt. Hvis restskatten ikke betales inden den 1. juli, pålægges der et fast rentetillæg på 7,5%.

Har i brug for hurtig revisorhjælp eller en hurtig revisor? Hos Express Revisor kan vi hjælpe, hvis du har brug for en akut revisor eller akut revisorhjælp. Hvis du har behov for hjælp er du velkommen til at kontakte os hos ExpressRevisor.dk.

https://www.expressrevisor.dk/kontakt-os/

Del:

Flere indlæg

CASE – hjælp til at lave en virksomhed

Stiftelsen af dk-analyse og vigtigheden af juridisk rådgivning At stifte et nyt selskab er en kompleks proces, der kræver omhyggelig planlægning, erfaring og professionel rådgivning.

CASE – Hvorfor et holdingselskab?

Skab Bæredygtig Vækst: Express Revisors rolle i oprettelsen af et holdingselskab og struktur Velkommen til Express Revisor, Din partner i økonomisk vækst! I vores konstant

Book en uforpligtende gratis konsultation

Første konsultation hos Express Revisor er gratis. Her har vi mulighed for at afklare hvilke behov i har, og se på hvilke løsninger vi kan tilbyde.

Hos Express Revisor er vores ekspertise at håndtere økonomi og lovgivning, så du kan fokusere på det, som du er god til.

KONTAKT

All rights reserved to ExpressRevisor.dk - 2023